De kirtler, der findes i huden, producerer talg og sved. For at huden kan fungere ordentligt, skal det resulterende lag af talg, som desuden opsamler forurening og bakterier fra miljøet, renses jævnligt. Hvordan renser man ansigtet ordentligt, og hvorfor skal det gøres? Hvilken kosmetik er beregnet til rensning af ansigtet, og hvad er husråd til rensning af ansigtshuden?
Derfor bør du rense ansigtet
Jævnlig rensning af ansigtshuden er vigtig fordi:
- det giver dig mulighed for at åbne tilstoppede porer i huden;
- det giver dig mulighed for at vedligeholde hudens korrekte pH;
- det sikrer hydro-lipid lagets korrekte funktion;
- det forbedre hudens regenerative kapacitet;
- det forbereder huden til videre plejende behandlinger.
Sådan renser du ansigtshuden ordentligt
Sund ansigtshud skal renses to gange om dagen, om morgenen og om aftenen. Valget af kosmetik og metoder bør komme an på hudtypen. Ordentlig rensning af ansigtshuden bør foretages i overensstemmelse med rækkefølgen: makeup fjernelse – rensning – toning.
- Fjernelse af makeup
Først og fremmest skal du af med al den kosmetik, du har haft på hele dagen, fra ansigtet, øjenlågene, øjenvipperne og læberne. For at fremme denne proces er det en god ide at presse en vattot opblødt i micellært vand mod det sted på huden, hvor du gerne vil fjerne makeup fra. På den måde renses huden hurtigt og sikkert uden risiko for irritation eller ødelagte øjenvipper. - Rensning
Fjernelsen af makeuppen gør huden klar til det næste trin i hudplejen, nemlig rensning. Hertil kan bruges renseskum eller vaskegel til ansigtet. - Toning
Dette trin kræver brugen af skintonic og har til formål at genoprette hudens korrekte pH niveau.
Ansigtsrensende kosmetik
For at vælge de rette rensende produkter, bør du tage hensyn til din hudtype. Hvis din hud er følsom, sart og moden, vil det være bedst med stoffer, der er rige på lipider. En god løsning vil være en rensemælk, der ikke skal skylles af med vand. For at rense fedtet eller kombinationshud og hud, der er tilbøjelig til at få akne eller hudorme, er det en god ide at vælge en gel, en skum, eller et andet præparat med en let og klar konsistens. Hvad angår normal hud, vil det være bedst med milde præparater, der er let formuleret, da for tung kosmetik, der er beregnet til følsom hud eller til hud med for høj talg produktion kan skade normal hud.
Rensende kosmetik til ansigtet bør indeholde blødgørende midler, stoffer der er beregnet til at beskytte hudens hydro-lipid lag og undgå overdrevet fugttab. Beskadigelse af hydro-lipid laget manifesterer sig ved en følelse af stramhed eller svien i huden efter rensning. Du kan tilføje babassu-olie (Attalea speciosa) til visse slags rensegel, som på grund af deres indhold mættede fedtsyrer understøtter hudens hydro-lipid lag.
En ansigtsbørste
For at rense ansigtet ordentligt, er det bedst at bruge en nænsom rensebørste. Visse kosmetiktyper leverer den indbygget i emballagen. De bedste ansigtsbørster er lavet af milde silikonematerialer. Med ansigtsrensebørsten kan man rense huden meget mere grundigt, end man kan med fingerspidserne alene.
Ansigtsbørsten gør ikke blot rensningen mere effektiv, men gør også følgende:
- giver ansigtet en slags peeling, der forbedrer hudens mikrocirkulation;
- renser porerne og fjerner urenheder fra alle hudens fordybninger,
- glatter hudens overflade.
Hvad du ikke må bruge til rensning af ansigtet
Ansigtshud bør ikke renses ved hjælp af uhensigtsmæssige kosmetiske midler, der indeholder følgende ingredienser:
- sæbe,
- sprit,
- for store mængder rensemidler,
- fugtgivende stoffer, der efterlader en klistret film på hudens overflade.
Sæbe, alkohol og rensemidler har en negativ virkning på hudens hydro-lipid lag. Dog kan fedtede stoffer, der bliver på huden, bidrage til tilstopning af porerne, og de reducerer effektiviteten af andre skønhedsbehandlinger ved at forebygge, at plejende ingredienser kan gennemtrænge huden.
Hjemmelavede metoder til rensning af huden
Selvom kosmetikmarkedet byder på en lang række produkter, er der stadig masser af mennesker, der går ind for hjemmelavede metoder. Deres største fordel er deres helt naturlige sammensætning. Hjemmelavede ansigtsrensende produkter omfatter mest af alt peelings og masker.
Hjemmelavede metoder til rensning af ansigtet – opskrifter
- Opskrift på hjemmelavet kaffe-scrub
Homemade kaffe-scrub stimulerer blodomløbet og glatter og jævner hudens overflade. Tilbered det ved at blande 2 spsk. olivenolie, 2 tsk. Brygget kaffe og en tsk. honning og stødt kanel. - Opskrift på hjemmelavet rensemaske med æble
Hjemmelavede rensemasker med æble opfrisker porerne og styrker hudens kapillærer. For at tilberede den skal du bare blande et stort, revet surt æble med en spsk. Olivenolie og en tsk. hytteost. Masken bør kommes paa det rensede ansigt og efter 15 minutter vaskes af med lunkent vand.
Skriv et svar