Tørre, sprukne læber er generende og smertefuldt. Denne tilstand kræver nøje opmærksomhed og ordentlig pleje. Hvorfor sprækker læberne? Hvad er årsagerne til det? Her finder du de bedste midler mod sprukne læber og får alle svarene på de mest gængse spørgsmål.
Årsagen til sprukne læber
Gener
Der kan være mange grunde til, at læberne sprækker. Det er ikke altid noget, du kan have indflydelse på, specielt ikke hvis årsagen findes i dine gener. Det kan være, at du lider af problemet med kronisk sprukne læber. Hvis du tidligere er behandlet for psoriasis eller eksem, vil du være mere tilbøjelig til at få sprukne læber.
Allergi
Årsagen til sprukne læber kan også skyldes allergi. Den generende hudbetændelse kan have sin kilde i en allergisk reaktion for tandpastaen eller måske for make-up produkter. Du kan overveje at lade være med at anvende det ene specifikke element i lidt tid, for at se om problemet dermed bliver løst af sig selv. Men hvis du allerede har prøvet dette og læberne stadig er sprukne, bør du overveje at besøge en hudlæge for at få foretaget tests og finde årsagen.
Solskoldning
Læbernes hud kan være solskoldede. Læber er langt mere modtagelige overfor alle forbrændingstyper og skader, fordi læbernes hud er usædvanlig tynd og følsom. Hudkræft kan nå læberområdet. Beskyt altid dine læber, når du befinder dig udenfor. Læber, der er sprukne på grund af soleksponering, er et langt større problem, end du tror. Disse skader kan føre til alvorlig tilstand – cheilitis exfoliativa. Det er en præcancerøs tilstand, der kræver ordentlig farmakologisk behandling.
Dehydrering
Du kender sikkert godt vands enorme indvirkning på hele organismen. Hvis dine læber er tørre og sprukne, kan årsagen være dehydrering. Prøv at drikke en masse vand, og du vil se dine læbers hudforbedring på ingen tid (naturligvis, såfremt andre årsager er blevet udelukket, men det at drikke mere vand er aldrig nogen dårlig idé!). Læberne er meget tynde og har ingen svedkirtler, hvilket gør dem langt mere modtagelige for vandtab end andre kropsdele.
At slikke på læberne
Hvis du notorisk slikker dine læber, kan du ikke forvente, at de er i god stand. At slikke dine læber bringer en flygtig lettelse, for når spyttet tørrer, bliver dine læber atter tørre igen, og dette gentages om og om igen. Dette er en ond cirkel, der bestemt ikke løser problemet med sprukne læber. I stedet for at slikke dine læber, bør du bruge en læbepomade, og stoppe denne dårlige vane.
Luft
Specielt tør luft. Vind, smog og luft har ikke just en gavnlig effekt på læbernes følsomme hud. Anvend en læbepomade for at beskytte dine læber mod den ugunstige påvirkning af atmosfæriske faktorer.
Hudplejekuren til sprukne læber
Først og fremmest skal du altid have en fugtgivende læbepomade på dig. Den vil beskytte dine læber mod at tørre ud og sprække. Brug derfor beskyttende læbepomader til at beskytte dine læber mod skader.
Vær særligt opmærksom på produktsammensætningen. Nogle produkter indeholder alkohol, som er skadeligt for læberne, da det forårsager irritation og faktisk giver en overdreven tørhed. Sørg for, at det produkt, du vælger, har mere naturlige ingredienser.
Hvis du allerede har sprukne læber, bør du holde igen med at bruge lipgloss og læbestift, fordi ingredienserne i disse produkter kan irritere huden yderligere.
At spise krydret mad, mens du har sprukne læber, kan være meget smertefuldt. Prøv at undgå denne type mad, hvis du har tørre læber. Mens du gennemgår en behandling mod sprukne læber, så er det bedst hvis du undgår at gå ud i kulde, varmen eller kraftig vind.
Hjemmeremedier til afhjælpning af sprukne læber
Sheasmør, olivenolie og kokosolie kan hjælpe med at berolige og lindre irritationerne og dermed bekæmpe den tørre hud på læberne. Olier har regenererende egenskaber og giver naturlige UV-filtre, der beskytter læberne mod ugunstige vejrforhold.
Gør brug af naturlige ingredienser. Når man har at gøre med sprukne læber vil honning være perfekt, fordi den indeholder vitaminer, enzymer og aminosyrer, der fugter hudlagene (epidermis). Desuden har honningen en antibakteriel og bakteriedræbende virkning, således at den hjælper med at gøre dine læber smidige og fugtede, mens den forhindrer hudinfektion.
Prøv aloe veras gavnlige egenskaber. Aloe vera forhindrer hudceller i at dehydrere. Et tyndt lag er nok. Hvad angår antallet af påsmørringer, kan du bruge aloe vera, lige så ofte du har brug for.
Det perfekte valg er også vitamin A og vitamin E, der beskytter læberne og hjælper med regenereringen.
Creme fraiche vil blødgøre dine læber og holde dem fugtede takket være den høje fedtmængde. Naturlige produkter er de bedste til denne slags behandling.
Du kan også forberede en læbeeksfoliator ved brug af med sukker og olie. Du bør bruge den to gange om ugen for at opnå den bedste effekt. Du kan massere dine sprukne læber med en blød tandbørste for at holde læbernes blodcirkulationen stimuleret.
Bland honning og ostemasse sammen! Behold denne blanding på dine læber i cirka 30 minutter.
Sprukne læber er besværlige og desværre en plage man kan rammes af hele året. Du bør derfor huske beskyttelsesforanstaltninger, der vil beskytte dine læber mod den ugunstige påvirkning af atmosfæriske faktorer.