Hudmikroflora: Hvad bor der på din krop?

Der er to hud afsætninger, der begge spiller en vigtig rolle i hudens mikroflora: epidermis – den ydre skal af hudceller – og mikroorganismer som bakterier, svampe og virus, der bor i det underliggende miljø. Dette indbefatter de miljømæssige samfund, der kendt som mikrobiom. Det mere komplicerede miljø, der er en kombination af både epidermis og mikroorganismer, hedder biofilm.

Der er hundredvis af mikrober, der bor på huden. Nogle af de mest almindelige stammer, som også findes andre steder på kroppen, er stafylokokker, streptokokker, propionibakterier og behårede levedygtige svampe. Dette er dog kun toppen af isbjerget, da der er tusindvis af forskellige mikroorganismer, der bor på huden.

Mens de fleste af disse mikrober ikke skader menneskers helbred, er nogle af dem ansvarlige for uønskede infektioner og sygdomme. For eksempel er en af de tidligere nævnte stammer, Streptococcus, en almindelig årsag til infektioner som tonsillitis og endog bakteriel lungebetændelse. Stafylokokker er den mest almindelige årsag til forskellige hudinfektioner, såsom akne og furunkler.

I modsætning til sygdomsskabende mikroorganismer, som kan være meget ubehagelige, er de fleste bakterier på huden uskadelige eller selvfølgelig nyttige. Dette skyldes, at de hjælper med at holde huden sund ved at beskytte den mod infektioner og sygdomme. Deres funktion er ofte at udgøre et ekstra lag af beskyttelse, der hjælper huden med at fastholde den rette mængde fugt og mikroelementskomposition.

De mikroorganismer, som findes på huden, vil altid være til stede, uanset hvad der sker. Det er derfor vigtigt at bevare balance mellem de gunstige og skadelige mikroorganismer. På grund af forskellige faktorer som miljø, stofskifte, arvelighed osv. kan antallet af både gunstige og skadelige bakterier på huden variere betydeligt fra person til person.

Grundlæggende vil huden fungere godt, når gunstige mikrober dominerer. Når et skadeligt miljø opstår, vil det resultere i betændelsestilstande, kløe, hudirritationer, acne og andre hudproblemer. Dette kan ofte let forebygges og behandles ved at holde huden ren ved at vaske det regelmæssigt og undgå overdreven sved og kemisk belastning.

Mikrobiom har også en helbredende virkning, da det hjælper med at regulere immuniteten. Når bakterierne, der lever på huden, er korrekt ubalancerede, fungerer det som immunmage eller en form for ”naturlig medicin”. Dette betyder, at det forebygger fremtidige sygdomme eller lidelser, der kan inficere huden.

Mens der er mange forskellige typer af mikroorganismer, der bor på din hud, er det vigtigste at forstå, hvordan man holder det sundt. Dette er primært opnået ved at beskytte huden mod skadelige mikroorganismer, undgå overdreven sved og kemisk belastning, og regelmæssigt vaske huden med en mild sæbe for at mindske antallet af skadelige mikroorganismer. Disse strategier vil hjælpe med at opretholde det sunde miljø, der er nødvendigt for at forebygge sygdom og infektioner.

Hvordan forbliver din hud sund?

At opretholde en sund hud og mikroflora er meget vigtigt for at forebygge infektion og sygdomme. Der er to vigtige trin, som du kan tage for at forhindre flere sygdomme:

  • Holde huden ren og tør: Det er meget vigtigt at fjerne sved og skadelige mikroorganismer fra huden. Dette kan gøres ved at vaske huden regelmæssigt med en mild sæbe og undgå overdreven sved. Dette hjælper med at holde huden sund ved at fjerne skadelige mikroorganismer og stadig bevare de gunstige.
  • Undgå at skade hudvæv: Det er også vigtigt at undgå at skade huden, såsom knibning og skrubning. Det kan resultere i sår, som i sidste ende kan blive til infektioner.

Derudover er det vigtigt at undgå at gnide huden for meget eller udsætte den for skadelige kemikalier, især på ekstreme temperaturer. Dette kan skabe et miljø, hvor skadelige mikroorganismer kan vokse og resultere i irritation eller endda infektion.

Hvordan man bestemmer og behandler hudsygdomme

De fleste hudsygdomme kan diagnosticeres ved hjælp af en dermatologisk undersøgelse. Dermatologer bruger normalt en mikroskop for at undersøge huden og se efter tegn på infektioner, rødme, hævelse og betændelse. De vil også tage prøver for at bestemme koncentrationen af skadelige bakterier og sammensætningen af mikrofloraen.

Behandlingen afhænger af typen af infektion og omfanget af betændelse. Vævsprøver kan sendes til laboratorier for at identificere, hvilken type bakterier der er ansvarlige for infektioner. Når bakterien er identificeret, kan en passende behandling f.eks. Orale eller topiske antibiotika ordineres til at kontrollere infektionen.

For nogle hudsygdomme kan behandling med traditionel medicin suppleres med alternative former for terapi til behandling af hudsygdomme. Naturopati, homøopati, ayurveda, yoga og akupunktur har vist sig at hjælpe med at reducere inflammation og hudirritation. Disse former for terapi hjælper også med at øge kroppens immunsystem, som hjæ